Sydhavnens Windsurf Club er en windsurfklub, der ligger i Valby Parken syd for badestranden. Se vores lokation nedenfor.

Vi tilbyder et fællesskab omkring windssurf, lån af begynder-udstyr samt opbevaring af eget udstyr i vores containere. Udover begynder-windsurfudstyr har vi også to SUP's, et tandem-windsurfboard og en foil til viderekomne surfere, som alt sammen er til fri afbenyttelse for klubbens medlemmer.

Vi er en surfklub og IKKE en surfskole. Hvis du aldrig har prøvet at windsurfe før, vil vi derfor anbefale dig/jer at tage et nybegynderkursus hos vores samarbejdspartner Copenhagen Surf School, som holder til på Amager Strandpark. Alternativt kan du finde et klubmedlem, der vil tage dig i hånden og vise dig, hvordan man passer på vores udstyr og klarer det basale på vandet. Spørg f.eks. pænt på vores facebookside efter en venlig surfbuddy, der vil bruge sin fritid på at sprede lidt surf-karma.

Vores surfsæson løber fra 1. april til 31. oktober hvert år. I vinterhalvåret er der fredningsperiode, hvor områdets fugle skal have lov til at være i fred, og det er derfor ikke tilladt at surfe fra klubbens surfspot i perioden. Vi henviser da til området ud for Hvidovre Havn. 

Vi takker vore sponsorer

Sydhavnens Windsurfer Club

Hammelstrupvej 50, 2450 København